Alle efter tid

torsdag den 31. maj 2012

Hjælp DR med nyt haveprogram

Jeg har modtaget denne mail fra DR, der gerne vil have lidt hjælp og nogle input til nogle nye haveprogrammer.
Hvad siger haveblog-folket til det? (skriv en kommentar...)
 
 
 
 
Kære havemenneske
 
Jeg er TV tilrettelægger på DR og samtidig helt privat et meget passioneret havemenneske. Nu er tiden kommet, hvor jeg gerne vil overbevise DR1 om, at de selvfølgelig skal have et nyt haveprogram. Så derfor er jeg gået i gang med at udvikle på en idé til en serie, der gerne skulle være så god, at DR1 ikke kan sige nej takJ 
 
Derfor har jeg besluttet mig for at komme i  dialog med alle jer flittige have bloggere, da jeg har brug for input og jeg tænker at flere hjerner tænker bedre end én og jeg håber selvfølgelig, at du har lyst til at hjælpe mig.
 
Først og fremmest leder jeg efter et bud på en ny TV havevært, der kan tryllebinde hele Danmark og få dem ud i haverne og eksperimentere og glædes over alt det, en have kan byde på.
 
Det kræver en meget karismatisk person, der ryger lige gennem skærmen. Samtidig skal den rette vært også have en stor viden om alt, hvad der hører sig til i en have.
 
Hvis du selv synes, at du muligvis har, hvad der skal til, så er du mere end velkommen til at sende mig en lille video - bare 2-3 minutter med dig selv - i din have på mailen her.
 
Alternativt kunne det jo også være, at du gennem tiden er stødt på et andet havemenneske/ekspert, som har gjort et stort indtryk på dig og som du evt. kunne foreslå mig at kontakte.
 
 
Og så vil jeg selvfølgelig også gerne høre om gode idéer til indholdet i en ny have-serie. Hvad kunne du godt tænke dig at se i fjernsynet?
 
Emnet er jo enormt, så faktisk handler det om at finde den gode idé, der kan danne ramme om mest mulig haveindhold på kortest mulig tid.
 
Det ultimative ville jo være at komme rundt om alle plantegrupper – design – indretning – årstider – havetyper – jordtyper osv, osv. Men da en serie begrænser sig til 8 programmer af gangen, så må man desværre begrænse sig og arbejde med en overordnet ramme.
 
Det kunne f.eks. være at sætte fokus på den ”brugbare have” – altså have et gennemgående tema, der ligesom danner en overskrift på hele serien og som det meste skal kunne relatere sig til.
 
Men bare skyd løs med gode idéer. Jeg er lutter øreJ
 
Jeg håber at høre fra dig og gerne snarest, da jeg skal præsentere den færdige idé for DR1 inden sommerferien.
 
Bedste havehilsner
 
Helle --
--------------------------------------------------------------------------------------------
Helle Majbritt Rasmussen
Redaktør og Tilrettelægger, DR Reportage
DR
DR Byen
Emil Holms Kanal 20
DK-0999 København C

18 kommentarer:

Rikke sagde ...

Vi får aldrig for mange haveprogrammer, så et nyt program lyder som en skøn idé.

Jeg ønsker mig et haveprogram, som henvender sig til almindelig (fattige) haveejere, som ikke tilfældigvis har en eller anden rørende historie, som gør dem fortjente til en dyr have-make-over. Jeg ser gerne at programmet kommer til at indeholde en gør-det-selv opskrift hver gang, f.eks. "Sådan laver man et engelsk inspireret plantestativ". Huske at mange haver i Danmark er kolonihaver.

Jeg glæder mig til et nyt program!

Lene sagde ...

Jeg fik også denne mail, og går og brygger på et svar til hende. Lad os bare få en masse nye haveprogrammer - vi trænger :)

Marianne sagde ...

Ditto, Lene, og glæder mig til at se, hvad de finder på. Dejligt, at vi kan virke inspirerede på de folk, der tilrettelægger tv-programmerne. Elsker have-tv, men blogging - DET er nu sagen! ;;D

Hanne, Tilst sagde ...

Du kender formodentlig Geof Hamiltons bbc udsendelser. I nogen af dem laver han en billig løsning og en dyr løsning på samme ´problem´.

Jeg er - også nævnt i første kommentar - træt af make-over programmer, hvor man skal have en rørende historie for at komme med. Hos os kalder vi det ugens krøbling. Vi er helt holdt om med at se med.

Jeg ved ikke præcis, hvad ´jeg mangler´, men et er sikkert. Jeg vil helst se haveudsendelser om vinteren og det tidligste forår. Ikke på den tid, hvor vi er ude om aftenen.

Marianne sagde ...

God pointe, Hanne!

Bente Lund sagde ...

Altså Claus Dalby må da være selvskreven til en ny omgang haveudsendelser, bare med lidt fornyelse - men han har måske sagt nej??

Og hvad med Camilla Plum? Hun har en dejlig måde at beskrive sin have og mennesker på, udover at hun også har karisma. Hun laver jo ikke kun mad!

DR må også gerne sende nogle af de engelske haveudsendelser, så vi ikke altid skal holde øje med hvornår de svenske stationer sender løs af dem!

Havehyrden sagde ...

Et oplagt emne kunne være "rigtige" haver. Parcelhus haver, der er mange rigtig flotte. Nu har vi i årevis set de mange haver der kræver enorm pleje, så de rigtige haver som der er flest af i DK kunne være spændende at se.
På stående fod kunne jeg anbefale:
http://countryliv.blogspot.dk/ og
http://signesvals.blogspot.dk/
SMukke fritidshaver.
Værten kunne gerne være signe Wenneberg som er super dytig og selv en haveentusiast. Hun har sikkert også gode ideer til haveprogrammer om Urban gardening. Se hendes blog eller facebook profil for yderlig info ;)

helleskolonihave sagde ...

Med al respekt for Claus Dalby, Camilla Plum og Signe Wenneberg, kunne det ikke være fedt, om der var en helt ny person, der kunne påta' sig at formidle havestof? Og nej, jeg ved ikke, hvem det skulle være.

Tina sagde ...

Jeg er HELT klart med på den med "rigtige" haver. Haver der ikke ligner slotshaver :) Og evt. det at kunne udnytte selv små arealer og altanhaver, rækkehushaver osv :) Kreative løsninger og ikke kun store dyre løsninger :)

Marianne sagde ...

JEg savner sådan en "like" som på Facebook. Tilslutter mig idéen om almindelige mennesker s ualmindellige haver. Sådan nogle, som vi kan nå indenfor rækkevidde. Og så en masse DIY!

Bente sagde ...

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig jeres kloge betragtninger.
Synes også man skal finde en helt »almindelig« person, et frisk nyt ansigt, som har en god historie at fortælle, og som kan lokke en god historie ud af de mange små og almindelige og ualmindelige haver der skal besøges, herunder selvfølgelig kolonihaver, som der er et hav af i Danmark.
Sådan at det er en ny have, der vises hver gang en udsendelse sendes.
Jeg foreslår, Marianne fra den helbredende have. Hun har så mange gode indspark - med humor.
Jette fra Fru Friis' Frøbo ville være et andet godt bud.
Elsker deres positive tilgang til det at have en have!

Gitte sagde ...

Jeg vil meget gerne se et program hvor et af temaerne skulle være urban gardening så endnu flere kan blive inspireret til at dyrke deres egen mad også selvom de bor i byen. Også gerne noget om små haver, kolonihaver og altanhaver. Jeg synes især det vil være spændende at se noget om "spiselige" haver, men et par blomstertips tager jeg også gerne imod.

helleskolonihave sagde ...

Udover alt do., kunne jeg også tænke mig, der var planteportrætter og indslag om forskellige planteskoler.
Jeg har forhørt mig lidt blandt havevenner - og nogen mener Marie Louise Paustian kunne være et godt bud på en ny vært for et haveprogram.

Marianne sagde ...

Ih, tak, Bente, det er for mig, som sikkert for rigtigt mange, også et drømmejob.

Jeg kunne også godt se historierne udfolde sig i folks haver med 'Den helbredende have' som overordnet tema. Det kunne både være det sanselige (lyd som vand, grus,vindspil, insekter og dyr, duft i form af urter og planter, og selvfølgelig alt det visuelle. Der ud over selve stemningen og den egentilstand, man kommer i, når man er i sin have. Oplevelsen af flow og ingen krav og forventninger. Ingen at skulle stå til rådighed overfor.

Jeg kunne godt tænke mig at koble lidt omkring positiv psykologi, livsmod/-glæde, stresshåndtering og spiritualitet med det at være og arbejde i en have.

Og så byder haver jo på et hav af fortællinger. Alle de planter, man har fået, hugget, arvet, selv formeret, sået osv. Og masser af gode DIY, genbrug, tips og gamle bæredygtige husråd, der næsten er glemt.

Og så er der alt 'fikumdikket'. De sjove påfund, det gamle jern, de sammenflikkede havemøbler, de smukke antikke jernmøbler osv.

Jo jo. Der er rigeligt at tage fat på. :)

fru.Leger sagde ...

Hvad med Karina Demuth som tv-vært..
Hendes bog 'Ny i haven' er dejlig uhøjtidelig, og det ville jeg gerne have mere af på tv...;o)

Bodil sagde ...

Hejsa
Jeg har simpelthen haven, der kunne spille hovedrollen i et eller flere TVprogrammer. Vi har købt et ældre hus, som vi renoverer fra top til tå. Det hus har en vældig spændende have, som efter naboernes udsagn, har været meget flot, inden husets tidligere indehaver døde.
Der er drivhus for- og baghave. Vi bygger en vinterhavestue, hvor vi skal sidde og se ud i haven.
Der er mange små udfordringer, som skal løses. Der vil være stor mulighed for at vise noget almindelige mennesker kan bruge.
Stor efterårshilsen
rosmarin@pc.dk

Maria sagde ...

Jeg har de sidste par år haft en kæmpe drøm om at overraske min hårdtarbejdende far med en ny have. Da jeg endelig så at de søgte folk til Han, hun og haven blev jeg meget skuffet da jeg så at de kun søgte par som ville fortælle deres kærlighedshistorie.
Nu drømmer jeg bare om at jeg en dag får en henvendelse fra nogen som vil hjælpe med min fars have!!!

Larssons have sagde ...

Jeg kunne godt tænke mig et program der giver giver tips, mens som også underholder. Altså ikke kun hvor man får hjælp til haven, men også hvor værten (eller værterne?) får hjælp fra andre. Det kunne være et setup, der skifter fra gang til gang. Fx. et afsnit med forskellige tips til en god haveservice for gartnere, og et andet med fokus på køkkenhaver, hvor forskellige haveforeninger besøges, og et tredje med fokus på haven gennem sanserne (Som Marianne nævner).. Evt kunne man tilknytte en blog til programmet og derved gøre det mindre ophøjet.
Her kunne man evt. komme mere i dybden med temaet i hvert enkelt program ved at værten/værterne deler tips, og hjælper seerne med råd..